Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Vores dagtilbud

Lindehaven består af to afdelinger, henholdsvis afdeling Højen og afdeling Lyngen. Hver afdeling består af 1 vuggestuegruppe, som i gennemsnit er normeret til 12 børn pr. gruppe i alderen 0 til 3 år, og 3 børnehavegrupper, som i gennemsnit er normeret til 14 børn pr. gruppe i alderen 3 til 6 år.

En dag i vuggestuen - afdeling Højen

Vi åbner kl. 06.30. Alle børn i Højen har mulighed for at spise morgenmad i vuggestuen frem til kl. 07.15. Efter morgenmaden går børnehavebørnene på egne stuer, og frem til kl. 9 er der leg og modtagelse af børn i hele afdelingen. Kl. 9 serveres et lille formiddagsmåltid bestående af brød og grønt, hvorefter der er pædagogiske aktiviteter på stuen, på legepladsen eller på tur. Kl. 11 spiser vi frokost. Efter frokost puttes de børn, der har brug for at sove, til lur. De mindste børn puttes i krybber eller barnevogne med sele, og de børn, der er fyldt 2 år, sover i lave krybber uden sele eller på madrasser i individuelle soveposer. Eftermiddagsmaden spiser vi kl. 14. Den består oftest af brød og frugt. Herefter er der leg og aktiviteter. De børn, der er så små, at de har en anden soverytme end de større børn, puttes, når de er trætte, og spiser muligvis forskudt af de ovennævnte måltider. De børn, der sover længere end til kl. 14, spiser, når de vågner. Imellem 15:30 – 16:30 lukkes husets stuer af, og børn og voksne samles i alrummet eller på legepladsen indtil kl. 17.

En dag i børnehaven - afdeling Højen

Vi åbner kl. 06.30, hvor børnene tilbydes morgenmad i vuggestuen fra kl. 06.30 – 07.15. Efter morgenmaden trækker børnehavebørnene ind på egne stuer, og så er der leg og modtagelse af børn frem til kl. 9. Stuerne åbnes i takt med, at børn og voksne møder ind. Kl. 9 tilbydes børnene et formiddagsmåltid bestående af brød og grønt, og omkring kl. 9.30 starter dagens pædagogiske aktiviteter, leg og ture. Kl. 10.45 dækker to børn bord sammen med en voksen, så der kan spises frokost kl. 11. Børnene hjælper til med oprydning efter dagens frokost. Efter frokost bliver de børn, der stadig sover til middag, gjort klar til lur på madrasser, mens de børn, som ikke sover, går på legepladsen (uanset vejret). Omkring kl. 14 serveres der eftermiddagsmad, hvorefter der igen er leg og aktiviteter på stuerne eller på legepladsen. Kl. 16.30  lukkes husets stuer af, og børn og voksne samles i alrummet eller på legepladsen indtil kl. 17.

En dag i vuggestuen - afdeling Lyngen

Vi åbner kl. 7.00. Alle børn tilbydes morgenmad i vuggestuen frem til kl. 7.45, hvorefter børnehavebørnene trækker ud i alrummet. Indtil klokken 9 er der leg og modtagelse af børn. Kl. 9 serveres et lille formiddagsmåltid, som består af brød og grønt, hvorefter der er pædagogiske aktiviteter på stuen, på legepladsen eller på tur. Klokken 11 spiser vi frokost, hvorefter de børn, der har brug for at sove, puttes til lur. De mindste sover i krybber og barnevogne med seler, og de børn, der er fyldt 2 år, sover på madrasser i individuelle soveposer. Eftermiddagsmaden, som oftest består af brød og frugt, spiser vi kl. 14, hvorefter der igen er leg og aktiviteter. De børn, der er så små, at de har en anden soverytme end de større børn, puttes, når de er trætte, og spiser muligvis forskudt af de ovennævnte måltider. De børn, der sover længere end til kl. 14, spiser, når de vågner. Imellem kl. 15:30 og 16:30 lukkes husets stuer af, og børn og voksne samles i alrummet eller på legepladsen indtil kl. 17.30.

En dag i børnehaven - afdeling Lyngen

Vi åbner kl. 7.00, hvor børnene tilbydes morgenmad i vuggestuen frem til kl. 7.45. Efter morgenmaden trækker børnehavebørnene ud i alrummet og ind på egne stuer, som åbner i takt med, at børn og voksne møder ind. Der er leg og modtagelse af børn frem til kl 9. Kl. 9 tilbydes børnene et formiddagsmåltid bestående af brød og grønt, og omkring kl. 9.30 starter dagens pædagogiske aktiviteter, leg og ture. Kl. 10.45 dækker to børn bord sammen med en voksen, så der kan spises frokost kl. 11. Børnene hjælper til med oprydning efter dagens frokost. Efter frokost bliver de børn, der stadig sover til middag, gjort klar til at sove, mens de børn, som ikke sover, går på legepladsen (uanset vejret). Omkring kl. 14 serveres der eftermiddagsmad, hvorefter der igen er leg på stuerne eller på legepladsen. Kl. 16.30 lukkes stuerne af, og børn og voksne samles i alrummet eller på legepladsen indtil kl. 17.30.