Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner

Fastelavn

I ugen op til fastelavn klipper og pynter vi stuerne. Vi fejrer som hovedregel fastelavn fredag før eller mandag efter fastelavnssøndag. Børnene klæder sig ud og vi slår katten af tønden.

Bedsteforældredag

Sidst på foråret holder vi bedsteforældredag. Her inviteres børnenes bedsteforældre til at komme om eftermiddagen, hvor de tager en sommerblomst med. Blomsterne plantes i legepladsernes krukker og bede. Vi nyder de smukke blomster, mens vi hygger med kaffe, te, saftevand, boller og kage, som bedsteforældrene har medbragt.

Sankt Hans

Vi holder Sankt Hans d. 23. juni eller første hverdag derefter. De største vuggestuebørn og børnehaven laver bål på legepladsen, synger Sankt Hans sange og brænder heksen af, som de største børn, har været med til at lave. 

Sommerfest

Vi holder Lindehavens årlige Sommerfest første fredag i september fra omtrent kl. 15.30. Alle familier medbringer en ret til den fælles buffet, og nogle familier tager en kage med. Vi har boder rundt omkring på legepladsen, som børnene kan prøve. 

Halloween

Fejres i husene med sang, udsmykning med børnenes udklip, græskar og Halloween mad. 

Julearrangementer

I Lindehaven holder vi julefest med klippe-klister-hygge. Arrangementet afholdes sidste hverdag (dog ikke en fredag) i november.